Det lykkedes pludselig af få en friaften fra gourmetpølsen, hvorfor jeg øjnede en chance for et raid' ned på jagten. Det lykkedes endag at overtale Jan til at holde mig med selskab, på trods af den lange køretur og andre ligegyldige undskylninger. Vi var fremme ca. 17.30 og bumsede lidt rundt i bilen, før vi skrev os ind i hytten. Jeg havde tænkt mig at side på engen, hvis ingen andre var tjekket ind. Ledigt var der da også, så jeg satte mig i Flemmings tårn på den store eng. Her urde jeg have en chance for st se dyr af en eller anden slags. Sådan gik det bare ikke! Lars og Malene var kommet efter os, og Lars skød en flot gaffelbuk efter kort tid fra det gamle træ. Herefter skete der ikke en skid nogen steder. Dejligt var det dog i tårnet, selv om jeg var ved at få splinter i røven. Egentlig havde jeg tænkt mig at purche, men da Malene havde sat sig på den lille eng, var det ikke godt at liste rundt. Til gændgæld kunne jeg i de tre timer jeg sad i tårnet, betragte et par hare, adskillige viber, duer og ænder på engen, der hvor fladvandet plejer at være. En del spredte kokke var der også at skue, og den nærmeste havde en høne med. De holdt sig tæt på tårnet hele aftenen, hvorfor jet tænker at jeg har været stille og rolig nok. Jeg ved at der har været jagtet alle dage siden premieren, og der er skudt fem eller seks bukke, så jeg tror jeg venter til midt i næste måned med at prøve igen. Desuden får jeg heller næppe tid, på grund af en del arbejde den kommende tid, så knæk og bræk til jer andre.




